Hyppigt stillede spørgsmål

Spacer

Hvor tit skal jeg måle mit blodsukkerniveau?
Målehyppigheden afhænger af diabetesbehandlingen. Hvis du er Type 2-diabetiker og behandles med medicin i tabletform og/eller insulin, eller hvis du injicerer insulin to gange om dagen som en del af en konventionel diabetesbehandling, bør du tale nærmere med din læge om din blodsukkerkontrol.

Hvis du injicerer insulin som en del af en intensiv behandling, eller hvis du bærer insulinpumpe, bør du kontrollere dit blodsukkerniveau mindst 4 gange om dagen:

  • Efter at du er stået op/før morgenmaden

  • Før frokost

  • Før du spiser aftensmad

  • Før du går i seng

Derudover bør du måle dit blodsukkerniveau omkring kl. 02.00 om natten hver 2. til 4. uge for at kontrollere, om der forekommer nogen hypoglykæmianfald om natten.
Under de indledende trin tilrådes det at måle din “postprandielle” blodsukkerværdi cirka 1 - 2 timer efter et måltid for at finde det korrekte toppunkt af insulinkurven samt fastlægge det nødvendige interval mellem injektioner og måltider og den korrekte insulindosis. Disse værdier målt efter måltider kan dog ikke benyttes alene til at kontrollere masimal behovet for insulin.
Blodsukkerniveauer skal også kontrolleres med korte intervaller under særlige omstændigheder, så som ved mistanke om for lavt blodsukker (hypoglykæmi) eller syreforgiftning (ketoacidose), under sygdom med feber, opkastning eller diarré samt ved drastiske ændringer i din daglige rytme (f.eks. skifteholdsarbejde, ferierejse til en anden tidszone osv).


Hvordan kan jeg måle mit blodsukkerniveau korrekt?

  • Før du tager en blodprøve, skal du vaske hænderne med sæbe og varmt vand.

  • Tør hænderne grundigt.

  • Under normale omstændigheder er det ikke nødvendigt at desinficere hænderne med sprit.

  • Klem ikke blod ud af injektionsstedet. Det er bedre at bruge et apparat, der kun skal bruge en lille mængde blod.

Hvor skal jeg injicere insulin med en pen?

  • Insulinet skal altid injiceres subkutant (i fedtvævet, der ligger over musklen). Insulin absorberes bedst herfra og virker længere.

  • Hvis du injicerer for ofte på det samme sted, udvikles der hårde knuder eller klumper, og insulinet vil være længere om at blive absorberet ordentligt.

  • Kortvarigt virkende insulintyper bør injiceres i maveskindet (cirka 3 cm fra navlen).

  • Injektion af langtidsvirkende insulin i den øverste del af låret (men mindst en håndsbredde over knæet) forsinker virkningsvarigheden sammenlignet med injektion i maveregionen.

  • Undgå at injicere i overarmen og læggene på grund af risikoen for at ramme musklen.

Hvordan kan jeg injicere insulin korrekt med en pen?

  • Ved injektionen tilrådes det at lave en hudfold. Erfaringen har vist, at det er nemmere at injicere i det subkutane fedtvæv på denne måde. Uden en hudfold injicerer folk ofte for dybt og rammer muskelvævet.

  • Når du laver en hudfold, kan du injicere i en vinkel (45 grader) og vinkelret (90 grader) og vælge en nål med en længde, der passer til hudtykkelsen. Dette kan du drøfte nærmere med dit diabetesteam.

  • Hvis du ikke ønsker at tage fat i en hudfold, skal du ikke indføre nålen vinkelret, men snarere i en vinkel på cirka 45 grader. Nålen skal være af kort eller højst af mellemlang længde (6 - 8 mm eller 10 mm).

  • Hvis du injicerer i en vinkel, skal vinklen være mindst 45 grader. Hvis du injicerer i en mindre vinkel, vil insulinet kun nå dermis (huden). Der kan dannes en stribe eller et blåt mærke på injektionsstedet.
    Tæl til 20 efter indføring af nålen og injektion af insulinet, før du trækker nålen ud.

Hvordan kan jeg finde frem til den rette nålelængde?
Hudtykkelsen (eller dit body mass index) og den korrekte injektionsteknik (vinklet eller vinkelret injektion) er vigtige faktorer at tage hensyn til. Body mass index (BMI) er et mål for din vægt i forhold til din højde.

BMI: Body Mass Index = vægt i kg / (højde i meter)2

Har du flere spørgsmål? Ypsomed vil gerne besvare dem!
Neem Kontakt os.



© Copyright Ypsomed 2003- All rights reserved