Engangsbrug af injektionsnåle

Spacer

Desværre bruges injektionsnåle ofte mere end en gang af de fleste insulinafhængige diabetikere. De mulige følger er lipohypertrofi, infektioner og tilmed varierende blodsukkerværdier. Dette belaster både diabetikerne selv og sundhedssystemet.

Hvis injektionsnålene kun bruges en gang, sikrer man en hygiejnisk og effektiv insulintilførsel set fra et lægeligt synspunkt.


 

Moderne injektionsnåle er engangsprodukter af højeste kvalitet. De er ekstremt tynde og skarpe og er dækket med en smørende film. Dette giver en blid injektion med mindre ubehag –men kun en gang!



 
 
 


Under mikroskop kan du se, at genbrugte nåle kan blive sløve, bøjede eller blokerede. Vævsrester kan sidde fast på nålen.

Hvis du genbruger din injektionsnål, skal du være opmærksom på følgende risici:

  • Injektionerne vil blive mere smertefulde.

  • Hyppigheden af læsioner under huden og blødninger (inklusive blå mærker) vil øges.

  • Læsioner fremmer dannelsen af lipohypertrofier (forhærdninger af fedtvævet).

  • Nålen er ikke længere steril, og genbrug er ikke alene uhygiejnisk, men øger også risikoen for infektion.

  • Krystalliseret insulin og vævsrester kan blokere nålen.

  • Luftbobler i ampullen ændres, hvilket muligvis kan føre til en unøjagtig insulindosis eller at der efterfølgende siver insulin ud fra nålen.

 
 


Det er særlig vigtigt at bemærke, at virkningen af injektioner i lipohypertrofisk væv er usikker ved diabetesbehandling. I sådanne områder hæmmes absorptionen af insulin, så virkningen af insulinet bliver vanskelig af vurdere. Følgerne er ”uforklarede” variationer i blodsukkerniveauet .

Hvis du økonomiserer med injektionsnålene, økonomiserer du med dit helbred!



© Copyright Ypsomed 2003- All rights reserved